Praktisk indretning til hjemmet med Cashback

Kender du også til den evige oprydningskamp? Hvis ja, så er det smart at indrette boligen praktisk. Det skaber fornemmelsen af mere plads, og det er nemt at holde orden. I dette indlæg taler vi om praktisk indretning til boligen, og hvor du kan købe det med Cashback.

Praktiske opbevaringsmøbler

Scandinaviandesigncenter
Kurv fra Scandinaviandesigncenter.dk

Hvis pladsen er trang, eller man bare godt kan lide at have gulvplads, så er praktiske opbevaringsmøbler et must. Et tip er at hænge arbejdsborde eller toiletborde op på vægen. Et andet er hylder i stedet for reoler. Reoler kan fylde meget på gulvet, hvor hylder giver et meget lettere udtryk – og så er de nemme at støvsuge under. At holde hylden i samme farve som væggen gør udtrykket mindre hårdt, og rummet visuelt større. Fordelen ved hylder er også, at du kan sætte dem helt op under loftet, og på den måde få mere opbevaringsplads.

Fletkurve i metal med en træbordplade ovenpå er blevet populære de senere år. De er smarte, fordi de både fungerer som opbevaringsmøbel, f.eks. til tæpper og magasiner, men de fungerer også som sofabord eller sidebord. Hos Designdelicatessen.dk, Room21.dk og Scandinaviandesigncenter.dk kan du finde alle disse smarte opbevaringsmøbler (og mange flere) med Cashback.

Hyggeligt (og praktisk) børneværelse

Kids-world
Stigereol fra Kids-world.dk

Børn går ikke op i alt det praktiske. Værelset skal bare være fyldt med legetøj og farver. Mange forældre sætter dog pris på, at man en gang i mellem kan se gulvet. Derfor er det en god ide at få sjove børnemøbler ind på børneværelset, så det både inspirerer børnene til leg og udvikling, men også er nemt at rydde op. En god ting at have på børneværelset er opbevaringskasser. De findes i mange forskellige størrelser, og de passer nemt under sengen, eller andre små kroge. Sjove hylder er også perfekte til børneværelset. Her kan børnene sætte deres favoritlegetøj, og på den måde får de lov at sætte deres eget præg på værelset – ligesom vi gør i vores hjem med nipsting. Tegneborde, skriveborde og bogreoler, i farver eller med børnenes favoritfigurer, inspirerer til kreativitet og udfoldelse. Både Lekmer.dk og Kids-world.dk har et stort udvalg af børnemøbler med Cashback.

Høje krav til den lille entré

Designdreams
Entre-møbler fra Designdreams.dk

Kravene til en entré er høje: På så begrænset plads skal vi kunne opbevare overtøj, sko, tasker og cykellygter … og listen fortsætter bare.  Samtidig skal den være indbydende og rar – ja, forventninger er der nok af. Her er inspiration til hvordan du, med praktiske løsninger, kan give din entré lidt kærlighed, så den kan opfylde alle behovene. Et skoskab er et praktisk sted at starte, for så er alle skoene pakket væk på en fin måde. Og så kan man jo have et par lækre pynteting stående oven på, så entréen bliver hyggelig. Dekorative knager på væggene tilføjer også sjæl til entréen, og en lille taburet er handy og fin. Tjek Designdreams.dk ud, og find det, du har brug for til din entré her.

Mangler du andet til boligen? Så kan du gå på opdagelse med dit Cashback Card i vores boligkategori her.
Del dette indlæg...
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePin on Pinterest